Fremover kan patienter og pårørende møde frivillige om eftermiddagen på Hospice.
Nu genoptager Støtteforeningen sine eftermiddagsaktiviteter med frivillige på Hospice Vangen.
Det kan være et hyggeligt og nærværende samvær med patienter og pårørende. Måske med et brætspil eller et spil på Playstation. Eller bare en hyggelig snak.
Der er også mulighed for oplæsning fra dagens nyheder, en bog eller noget helt andet. Det kan være st se en TV-udsendelse sammen.
Det kan også være forskellige kreative aktiviteter fra vores ”kreavogn”, hvor patienter og pårørende kan udfolde de kunstneriske evner.
En hyggestund eller en lille gåtur i haven når vejret tillader det. Mulighederne er mange for at give lidt adspredelse og hygge til patienter og pårørende.
Det er ikke sikkert, at der er frivillige alle eftermiddage i huset men de vil være der såfremt de kan. Men f.eks. er der hver onsdag eftermiddag mulighed for, at få en tur i vores cykel rickshaw.
